![]() |
|
|
Konklusion: Det bløde pandebånd er en funktionel lille sag, som egner sig fremragende til vinterløb. Eneste lille anke er, at det vindtætte stof knitrer en smule ved ørerne. Herudover har vi kun ros tilovers for produktet.
|
|
Geysers pandebånd ser ikke ud af ret meget. Desto større var vores overraskelse over, hvor meget det lille stykke stof påvirkede komfortoplevelsen på vores løbeture. Selv under de kraftigste efterårsstorme var ørerne godt beskyttede takket være det vindtætte materiale. Samtidig forhindrede pandebåndet sveden i at løbe ned i øjnene eller dryppe ned over sportsbrillerne.
Sammenlignet med det nærliggende alternativ, en hue, gør pandebåndet det markant lettere at komme af med overskudsvarmen, hvilket især er en fordel ved intensiv tempotræning. Uanset tempo sad pandebåndet urokkelig fast. Og det er ikke en selvfølge ved pandebånd, men skyldes her, at Geyser som en lille genistreg kun benytter vindtæt stof lige ved ørerne og ellers anvender et meget elastisk materiale.

















