Movescount hedder et nyt og velfungerende træningssite, der giver mulighed for at føre træningsdagbog, deltage i diverse træningsgrupper og lægge et personligt træningsprogram. Sitet er udviklet til Suuntos træningsure og kan kommunikere med dem. Men det kan også fint bruges uden et Suunto-ur. Her kigger vi nærmere på Movescount og giver dig 3 uundværlige tip til din træning.
Før du går i gang
Før du kan få glæde af Movescount, skal du registrere dig på movescount.com. Det er nemt og gratis. Du kan få sitet til at være på dansk ved at klikke på Settings og så vælge Dansk nederst på siden, når du er logget ind.

















