Sådan vælger du vinterløbesko

Sådan vælger du vinterløbesko

Med et par fuldblods vintersko på fødderne bliver vinterløb i sne og sjap og på is til en fantastisk udfordring, der giver fornyet løbeglæde og motivation.

  • Aktiv Træning nr. 1, 2012

Kanter
Områderne omkring tåen skal have kraftige forstærkninger. Dels for at skoen ikke bliver revet i stykker, dels for at beskytte dine fødder. Materialerne må gerne være stive, men for meget stift materiale kan gå ud over pasformen.

Lav vægt
Når du løber på ujævnt, glat underlag, skal du løbe med korte, hurtige og meget dynamiske løbeskridt. Det kan derfor være en fordel med en let sko, der understøtter det dynamiske løb.

TIP: Løber du lange ture i terrænet, skal du passe på med meget lette sko og i stedet gå efter nogle med mere komfort.

Pasform
Du har brug for en god følelse med underlaget, når det er drilsk. Gå derfor efter en sko, der sidder tæt til foden og formidler optimal kontakt til terrænet.

Grov sål
Sålen er trailskoens hjerte. Det er den, der giver greb og holder dig på benene. Løber du i sne og mudder, skal du gå efter en grov sål, der graver sig ned i underlaget. Jo større afstand der er mellem sålens knopper, jo mindre er risikoen for, at mudderet pakker sig mellem dem. Sålen skal være gummibelagt. Det gør den mere slidstærk.

TIP: Nogle såler har en hård plade indlagt. Den beskytter fødderne, hvis du løber på klipper.

Overdel
Skoens overdel skal være stærk og smudsafvisende. Det kan også være en fordel med en overdel i vandtæt Gore-Tex-materiale.

TIP: Når vandet ikke kan komme ind i skoen, kan det heller ikke komme ud. Kommer vandet ind ovenfra, er der dømt meget våd sok.

Støddæmpning
Den støddæmpende mellemsål er et kompromis, for den skal på en gang være støddæmpende og samtdig ikke så høj, at du mister stabilitet og risikerer at vrikke om. Jo mere ujævnt underlag du løber på, jo lavere sål skal du gå efter.

Pigge
Løber du på decideret is, er pigge uundværlige. De griber effektivt fat i det glatte underlag og sikrer, at du ikke går bagover. Med pigge kan du løbe naturligt over is og endda gennemføre tempopas i høj fart.

TIP: En del sko har dynamiske pigge, der bliver presset op i sålen, når du løber på asfalt.

Abonner!

Abonner |

Få de nyeste træningstips direkte i postkassen med vores magasin Aktiv Træning!

Bestil abonnement

NYHEDSBREV

Mest læste
Købeguide til cykelshorts

Købeguide til cykelshorts

Udstyrstip |

Her får du 8 friske bud, som ikke ...

Sådan finder du de bedste
Så lidt udstyr har du brug for til triatlon

Så lidt udstyr har du brug for til triatlon

Triatlon |

Cykel, hjelm og løbesko. Det er i grove ...

Så lidt udstyr har du brug for
Ny cykel?

Ny cykel?

Udstyrstip |

Der rejser sig hurtigt en hel stribe ...

8 tip før du køber racercykel
Sådan indstiller du din cykel

Sådan indstiller du din cykel

Udstyrstip |

En korrekt indstillet cykel forbedrer ...

Se her hvordan
Få de bedste hovedtelefoner

Få de bedste hovedtelefoner

Hovedtelefoner |

Det handler både om komfort og tryghed, ...

Læs mere
Nyeste
De bedste apps

De bedste apps

Udstyrstip |

Hvilke apps er de bedste når det gælder ...

Læs mere
Sådan vælger du vinterløbesko

Sådan vælger du vinterløbesko

Udstyrstip |

Med et par fuldblods vintersko på ...

Læs mere
Ski til det hele

Ski til det hele

Udstyrstip |

Salomons nye alpinski begår sig både i ...

Læs mere
Klæd dig klogt på

Klæd dig klogt på

Udstyrstip |

Sne, kulde og isnende vind stiller ...

Læs mere
Sådan vælger du vintertights

Sådan vælger du vintertights

Udstyrstip |

Du føler dig næppe maskulin, første ...

Læs mere
DK