Asfalt er løberens foretrukne underlag. 77 pct. af løberne herhjemme løber primært på den sorte flade. Det er der ikke noget at sige til, for asfalten dækker stort set alle danske veje, og underlaget er jævnt og hurtigt at trave ad. Men det er også hårdt for bentøjet.
TILBUD: Få Newline løbejakke og 2 nr. af Aktiv Træning for kun 49,90 + porto og eksp.
Hver gang din fod rammer asfalten, banker du massive stød op gennem fødder, ben, hofter og ryg. Faktisk op mod 4 gange din egen vægt. For en løber på 80 kg svarer det altså til 320 kg tryk pr. skridt eller uhyrlige 2.560 tons i løbet af en 10-kmløbetur. Derudover gør asfaltens jævne flade, at du rammer jorden på samme måde for hvert skridt. Det betyder, at sliddet på benene bliver ensidigt, og risikoen for overbelastningsskader går i vejret.
Skifter du asfalten ud med andre underlag, mindsker og flytter du belastningen på kroppen og nedsætter din risiko for skader. En blød skovbund halverer fx stødet op gennem kroppen og giver samtidig et meget mere varieret løb, der styrker din løbemuskulatur, din balance og din stabilitet i ankler, knæ, hofter og mave. Dermed bliver du stærkere, og du sænker risikoen for skader.
Skoven er dog uegnet til intervaller og tempoløb. Den slags klares bedre på landevejen eller på faste grusstier.
Har du ambitioner om at deltage i et motionsløb, er det vigtigt, at du henlægger en del af din træning til den type underlag, du skal konkurrere på. Skal du deltage i et terrænløb, nytter det ikke, at du kun har trænet på flad asfalt, og skal du løbe et bymaraton, skal din krop være vant til det hårde underlag – ellers kan den ikke tåle belastningen.
