10 små hverdags-ændringer, der vil hjælpe dig til et vægttab

Du behøver ikke at skære helt ned på maden og helt op for træningen for at opnå et vægttab. De overflødige kilo kan ofte afhjælpes med nogle ganske simple huskeregler i hverdagen.

4. april 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Har du også problemer med et par genstridige og overflødige kilo? På trods af god træning og en fornuftig kost, så kan vægttabet stadig udeblive.

Disse ti simple regler i hverdagen vil måske kunne hjælpe dig med endelig at slippe af med den ekstra tyngde.

1. Gør din sofa til et område, hvor man ikke spiser. På den måde falder du ikke i fælden med at fylde i hovedet, blot fordi du alligevel ikke bruger din arme til andet mens du ser fjernsyn.

2. Tænk på din træning som en social aktivitet og lav aftaler med dine venner, som involverer træning.

3. Sørg for at få drukket nok vand. Hvis du føler sult på et mystisk tidspunkt, så drik et glas vand og tjek om du i virkeligheden ikke blot var tørstig.

4. Drop det flydende sukker. Det er den mest skadelige og fedende form for sukker og du vil hurtigt finde ud af, at du ikke har brug for læskedrik dagligt.

5. Lad være med at tvinge dig selv i træningscentret, hvis du vitterligt hader det. Find i stedet en fysisk aktivitet som du elsker! Måske er cykling, løb, klatring, OCR-løb eller noget helt femte mere dig.

6. Lad være med at tage hjem forbi inden du smutter til træning. Det giver nemlig større risiko for at droppe træningen og falde i sofa-fælden.

7. Giv dig selv ros for din indsats både når det gælder træning og sund kost. En konstant dårlig samvittighed er ikke et godt udgangspunkt for et succesfuldt vægttab.

8. Lad være med at købe dine yndlings usunde sager. Ja det er måske lettere sagt end gjort, men hvis dit hjem ikke indeholder dine største fristelser, så kommer du heller ikke til at spise dem. Find i stedet alternativer, som er mindre usunde.

9. Drik din kaffe sort eller sørg for at få en fedtfattig mælk i. Især automat-kaffe har det med at indeholde meget fedende mælkeprodukter og sukker.

10. Drop rulletrapper og elevatorer. Den lille ændring vil give dig ekstra meter i benene uden du er opmærksom på det.

Vil du have endnu flere tips til at få bugt med mavefedtet, så læs med i Aktiv Træning hvor du får alt om de nyeste metode til varigt vægttab. Klik her og få vores særtilbud på 3 magasiner for KUN 89 kr.


Nå dit vægttab hurtigere! Hvis du virkelig vil se resultater på vægten, handler det om at spise færre kalorier end du omsætter. Her er I FORM Kostdagbog et optimalt værktøj til at holde styr på det daglige kalorierindtag. Prøv det 5 dage gratis.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: