© Colourbox

Afviklingsfasen

Nu skal du i gang! Og dermed starter den vanskeligste fase, hvor dét at gå stille og roligt til værks er afgørende for projektets succes. Det er fristende at gøre en helt enorm indsats, men husk, at du hele tiden skal bevare den gode energi. Processen må ikke blive for sur og afsavnspræget, for så tærer det på overskuddet, og risikoen for, at du kører sur i projektet, stiger.

19. december 2011

Gør det til en vane at slutte dagen af med en hurtig evaluering. Sæt dig om aftenen et øjeblik med pen og papir, og lad dagen passere revy. Hvordan er det gået med at holde dig til den planlagte kost og træning? Er der noget, som har været surt og afsavnspræget? Hvis ja, kan du så give dig selv lidt line og i stedet spare nogle kalorier eller øge din forbrænding på en anden måde? Er der noget, som du kan justere ind, så morgendagen bliver lige så god som eller endnu bedre end dagen i dag?

Det kan eksempelvis være, at du når frem til, at 4 ugentlige træningsdage er i overkanten, selvom det ved projektets start syntes overkommeligt. Anerkend i givet fald den nyvundne viden, og korrigér strategien i stedet for at køre dig selv i sænk på stædigt at holde fast i den oprindelige aftale, som du lavede med dig selv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: