© Colourbox

Drop de flydende kalorier

Sodavand, saftevand, kakao, øl og vin er flydende kaloriefælder, der er så nemme at fordøje, at de stort set ikke mætter.

12. august 2010

Der kan derfor være rigtig meget at spare ved at bytte de kalorieholdige drikke ud med vand eller kaffe og te uden sukker. Husk også, at umiddelbart sunde sager som juice og mælk fylder godt på kaloriekontoen.

Det er ikke kun drikkene, men også findelt mad, der snyder appetitten. Du kan som grundregel gå ud fra, at jo mere findelt din mad er, jo hurtigere vil den blive fordøjet, og jo mindre vil den mætte. Strukturen har ligeledes stor betydning for mætheden. Faste fødevarer, som fx en let blancheret gulerod, skal der arbejdes meget mere med end et stykke udkogt gulerod. Den faste konsistens og de vanskelige fordøjelsesprocesser bevirker, at maden ligger længere og fylder i maven. Det sikrer en langvarig mæthed. Masser af kostfibre har samme effekt. Fibrene vanskeliggør fordøjelsesenzymernes arbejde, samtidig med at fibrene binder væske og øger madens volumen.

Alkohol og slankekur er en rigtig dårlig kombi. Ud over at være kalorieholdigt får alkohol og særligt vin os til at spise mere. Alkohol fremmer smagsoplevelsen, får os til at slappe af og dæmmer op for den dårlige samvittighed, der ellers ville få os til at afslutte måltidet tidligere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: