Forbrænder styrketræning mere fedt end løb?

Jeg har hørt, at større muskelmasse øger kalorieforbruget og derfor slanker. Betyder det, at jeg hellere skal dyrke styrketræning 3 gange om ugen end løbe i 30-40 minutter, som jeg typisk gør?

Nej, vi vil i stedet anbefale enten ren løbetræning eller en kombination af styrketræning og løb. Under en løbetur forbrænder du væsentlig flere kalorier, end du gør, når du styrketræner.

Det skyldes primært de mange pauser, som styrketræning typisk indeholder. Mange styrketræningsøvelser belaster desuden en forholdsvis lille muskel, - eksempelvis dem du har på overarmene - mens løb hele tiden involverer kroppens største muskler, der sidder i baller og lår.

En mand på 80 kg, der løber hver kilometer på 5 minutter, vil typisk forbrænde 650 kalorier i løbet af en 40-minutters træningstur. Under styrketræning vil han typisk kun forbrænde 200 kalorier.

Undersøgelser viser dog, at han i kølvandet på styrketræningen vil forbrænde 50-75 ekstra kalorier i flere timer efter træning. Når en kombination kan være en god løsning, hænger det netop sammen med denne ekstra kalorieforbrænding i timerne efter træning.

Det optimale ugeprogram kommer således til både at bestå af løbetræning med stor kalorieforbrænding undervejs samt styrketræning til udvikling af flere kalorieforbrændende muskler. Hvis du kan træne 3 gange om ugen, vil 2 løbeture og 1 omgang styrketræning være et godt miks.

Få mere ud af din træning! Få dybdegående information om relevante træning øvelser med Aktiv Træning. Lige nu få 3 nr af Aktiv træning + træningstrøje fra Craft for 99,50 kr HER.   

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: