SÅ meget forbrænder du ved at stå op

Verdens bedste og nemmeste sundhedstip!

27. september 2016 af Jesper U. Larsen

Det er heldigvis ikke alle sundhedsråd, der kræver en kæmpe indsats. Et af dem, der kan gøre en stor forskel, er: Rejs dig op!

De mange timer, vi sidder i bilen på vej til arbejde, ved computeren og foran fjernsynet, er rigtig dårlige for vores sundhed.

Sundere af at stå op

En undersøgelse har vist, at de personer, der sidder mest ned, har 112 pct. større risiko for diabetes og 147 pct. større risiko for hjertekar-sygdomme end dem, der sidder mindst. Også risikoen for overvægt, kræft og tidlig død stiger, når vi bruger for meget tid på den flade.

Og selvom motion er et vigtigt våben mod de stillesiddende farer, så er du allerede bedre stillet, bare ved at rejse dig op.

Et australsk studie har vist, at man blot ved at erstatte to stillesiddende timer om dagen med to stående timer får et mere stabilt blodsukker og et sundere kolesteroltal.

Du forbrænder mere stående

Du forbrænder også flere kalorier, når du står op. Britiske forskere satte kontorfolk til at arbejde stående mindst 3 timer om dagen i en uge.

De forbrændte 50 kalorier mere i timen – hvilket bliver til 750 i løbet af en arbejdsuge og 30.000 kalorier på et år. Det svarer i kalorier cirka til at løbe 7 maratoner om året bare ved at stå op!

Arbejder du på kontor, så sørg for at tage en kort, aktiv pause mindst én gang i timen. Hold stående møder. Og få et hæve-sænke-bord. Hæv fx bordet, når du går til frokost eller går hjem – og arbejd så stående, når du igen kommer til bordet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: