© Colourbox

Sådan holder du vægten

Se her, hvordan du holder vægten efter vægttab.

18. maj 2011

Har du tabt det antal kilo, som du håbede på? Vender du tilbage til din gamle livsstil, kommer kiloene hurtigt igen.

Spis meget frugt og grønt

Spis mere frugt og flere grønsager. Begge dele er fedtfattige og kalorielette måder at få en masse sunde stoffer, der mætter. Sigt mod at spise 1 kg hver dag – fordelt på morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad.

Vælg kun fuldkorn

Spis ikke for meget brød, pasta og ris. Vælg desuden altid den grovest mulige variant – det vil sige fuldkorn. Gode eksempler er groft rugbrød, fuldkornspasta, havregryn og brune ris.

Lidt, men godt fedt

Husk lidt sundt fedt i dagens 3 hovedmåltider. Det kan fx klares ved at spise fed fisk som sild, makrel og laks. En håndfuld nødder/mandler eller 1-2 tsk. planteolie i salaten er også et godt valg. Spar kalorier ved at skære fedt fra andre steder – fx ved at droppe leverpostej og i stedet spise makrel i tomat eller skifte fetaost ud med små stykker oliven eller avocado.

Tilfør proteiner dagen lang

Sørg for, at alle dagens hovedmåltider indeholder godt med protein – også morgenmaden.Spis æg, kød, fisk, fjerkræ, æg og magre mejeriprodukter. Bønner og kornprodukter med højt indhold af protein kan også supplere.

Spis tit

Hold dit blodsukker stabilt ved at spise hver 3. time. Så er det nemmere at modstå fristelsen til chokolade og andre kaloriebomber. Husk især et sundt lille mellemmåltid hen ad eftermiddagen.

Gør forskel på hverdag og fest

Spar en masse kalorier ved at leve meget sundt og tilbageholdende i hverdagene, og lad slik, kager, sodavand og alkohol være noget, som du kun under dig selv i weekenden.

Tjek regelmæssigt din vægt

Vej dig fx hver fredag morgen, og beslut, hvad der er din grænsevægt. Overskrides den, sætter du hårdt ind og snupper 2 uger med fuldt fokus på kost og træning, indtil vægten falder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: