Erfaringer og resultater med kaloriekuren

Allan E., Frank og Simon har alle været på en kur, hvor de skulle tælle kalorier. Her kan du se resultaterne.

15. december 2015

7,7 kilo smidt på 8 uger. Det blev Simons resultat på kaloriekuren. Hans slutvægt er 77,3 kilo, og dermed har han tabt endnu mere end forventet – faktisk var målet bare at komme under 80 kilo, og det nåede han allerede efter 4 uger.

Kaloriekuren går helt enkelt ud på at holde hus med, hvor mange kalorier du indtager og forbrænder. Til det formål har Simon brugt I FORM Kostdagbog – en app, der hjælper med at holde styr på kalorierne. Hans råd til andre, der vil tælle kalorier, er:

  • Tast kalorierne ind, FØR du spiser måltidet ... Dels glemmer du ikke at gøre det bagefter (eller glemmer, hvad du egentlig havde på tallerkenen), og dels frister det til at levne lidt – som så kan trækkes fra i regnskabet bagefter.

  • Er du i tvivl om mængden, så rund op.

Simon er færdig med at tælle kalorier i denne omgang – nu venter cykeltræningen i foråret og til sommer, og det satser han på kan holde vægten på sit nuværende niveau.

Også Frank tabte sig med kaloriekuren. Hans vægttab på 5 kilo er kommet i hus alene ved at blive mere opmærksom på kalorieindtagelsen, da han ikke har skruet op for motionen i løbet af kuren.

SIMON Startvægt: 85 kg. Slutvægt: 77,3 kg. Højde: 182 cm.

ALLAN E. Startvægt: 89 kg. Slutvægt: Udgået. Højde: 188 cm.

FRANK Startvægt: 94 kg. Slutvægt: 89,2 kg. Højde: 185 cm.

Vil du tabe dig ved at tælle kalorier? Så prøv Kostdagbogen

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: