© Colourbox

Hold vægten efter kuren

Chancen for at holde vægten efter en slankekur er den samme, uanset hvor hurtigt man har smidt kiloene.

20. januar 2015

Det kan være svært at smide de overflødige kilo, men den virkelig hårde prøvelse kommer ofte, når man skal undgå at tage det hele på igen. Og her er der ingen forskel på, om man har tabt sig med en hurtig lynkur eller ved små livsstilsændringer over længere tid. Chancen for at holde vægten er den samme, konkluderer australske forskere i et nyt studie.

De delte 200 testpersoner ind i to grupper: Den ene kom på en intensiv 12-ugerskur og den anden på en mindre skrap 36-ugerskur. Efterfølgende blev de personer, der havde tabt mindst 12,5 procent af deres kropsvægt, fulgt i tre år. Resultatet var ikke videre opløftende: Begge grupper havde efter tre år taget omkring 71 procent af de tabte kilo på igen.

HOLD VÆGTEN

3 sunde vaner, der kan hjælpe dig med at holde vægten:

  • Spis mindre, men oftere. Skær ned på portionsstørrelserne og spis til gengæld flere sunde mellemmåltider. Spiser du hver 3. time, holder du blodsukkeret stabilt og dulmer trangen til usunde sager.
  • Vælg så groft som muligt. Spis masser af grøntsager og vælg især de grove typer. Vælg fuldkornsprodukter som groft rugbrød.
  • Hold dig fra slik, kage og vin i hverdagene. Så kan du synde lidt i weekenden.

Source #The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: