© Colourbox

Spis klogt - hvis du vil tabe dig

Hvis du vil tabe dig uden at gå rundt og være sulten, skal du fokusere på at spise mange proteiner, langsomt-optagelige kulhydrater og sunde fedtstoffer. Disse ting sætter skub i stofskiftet og hæver fedtforbrændingen

5. maj 2010 af Camilla Victoria Marcinkowski

Vælg planteolie. Forskning viser, at olivenolie, rapsolie og andre planteolier med højt indhold af umættet fedt stimulerer fedtforbrændingen. Dropper du alt fedt, vil manglen på essentielle fedtsyrer i kroppen hæmme din fedtforbrænding.

Sats på protein. Spar ikke på proteinerne, hvis du vil være slank. For lidt protein gør, at du mister muskelmasse og forbrænder færre kalorier. Protein kræver mere energi for kroppen at fordøje end fedt. Derfor vil den samme mængde kalorier i form af protein fede mindre end kalorierne fra fedt. Dine måltider morgen, middag og aften skal bestå af mindst 1/5 protein. Vælg magre kødprodukter samt fx bønner.

Spis efter træning. Det er en skrøne, at man ødelægger sin forbrænding ved at spise efter træning. Det er her, kroppen har mest brug for protein til at opbygge fedtforbrændende muskler. Snup fx en grovbolle med fedtfattigt kødpålæg, som mætter og giver dig protein.

Spis fisk. Fede fisk styrker stofskiftet og din fedtforbrænding. Spis 2-300 gram fisk om ugen, gerne både magre fisk og fede fisk som laks, makrel og sild.

Drik en halv liter mælk. Mælks kombination af kalcium og protein hæmmer kroppens evne til at optage fedt fra kosten. Flere kalorier ender altså i toilettet, og færre når ud i fedtcellerne, lyder forklaringen. Vælg altid de fedtfattige varianter som fx minimælk og mager ylette.

Drop energidrik. Glem alt om energidrik, medmindre du træner i over 1½ time eller på eliteplan. Kroppens kulhydratdepoter er store nok til at levere energi til 1-1½ times træning. Drik vand, så kroppen kan tære på fedtdepoterne.

Få nok B-vitaminer. B2-vitaminer er afgørende i forbindelse med mave-tarm-systemets fedtforbrænding, så spis fx mandler, torskerogn, ost, æg og champignon. B3-vitaminer er vigtige i 3. trin i fedtforbrændingen, der foregår i cellernes mitokondrier. Gode kilder til B3 er fx jordnødder, tun, kylling, solsikkefrø, fuldkornshvede og kaffe.

Tænk positivt. Tænk positivt. Forskning viser, at jo mere du fokuserer på de ting, du ikke må spise, jo mere spiser du af dem. Derfor virker det bedre, hvis du fokuserer på alle de ting, du skal spise meget af.

Få en slankere livstil

Spis meget:.

Frisk frugt, grønsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fisk, skaldyr, magert kød, nødder, frø, planteolier, chili, vand, kaffe og te.

Spis kun lidt:.

Smør, fed ost, fløde, fedt kød, sukker, energidrikke, energibarer, juice, kokos, chokolade, slik og raffinerede kornprodukter (hvidt mel).

Bliv slankere

Spis med omtanke og slip af med bildækket. For hvert kilo, en mand taber, bliver han typisk 1 cm slankere om livet.

Source #American College of Sports Medicine

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: