Spis ost og slip af med mavefedtet

Ost bliver som oftest opfattet som en fed spise, der har en dårlig indvirkning på vægten. Men et studie viser nu, at dette slet ikke er tilfældet. Se, hvordan ost kan hjælpe dig af med mavefedtet!

19. januar 2017 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Ost er en fed fødevare, og den har af samme grund været opfattet som en kilde til overvægt og for meget mavefedt. Det sætter et studie dog en stopper for nu.

Det danske studie, der er udgivet i The American Journal of Clinical Nutrition viser nemlig, at ost har en positiv indvirkning på vores helbred og mængden af mavefedt. 

Et bedre helbred med ost 

Studiet havde til formål at finde en sammenhæng mellem indtaget af fedtholdige mælkeprodukter og risikoen for at udvikle diabetes. Studiet er baseret på over 27.000 personer, og viste, at diabetes var langt mere udbredt hos de, der ikke indtog fede mælkeprodukter. 

Spis ost og slip for mavefedtet 

En mindst ligeså god nyhed omkring studiet er desuden, at de af forsøgspersonerne, der gennem en tre-ugers periode indtog 285 gram fuldfed ost om ugen, tabte mavefedt uden at deres kolesterolniveau blev forhøjet. 

En god grundregel er, at man kun taber sig, hvis man spiser færre kalorier end man forbrænder. Så hvis du ønsker et generelt vægttab, bør du bruge fornuften, når du fylder ost på tallerkenen. 

Tab dig med ost

Elsker du ost, så findes der desuden en masse måder, hvorpå du kan inkorporere mere af den cremede fødevare i din hverdag - og rent faktisk tabe dig ved det. Ost er nemlig fyldt med næringsstoffer, og har ofte et lavere kalorieindhold end dens alternativer.

  • Snack frisk mozzarella med tomat i stedet for chips 
  • Brug flødeost i din sandwich i stedet for mayonaise
  • Brug ricotta på din frugtsalat
  • Dyp dine grøntsager i hytteost i stedet for hummus

Vejer du for meget? Med vores BMI beregner kan du nemt og hurtigt teste om du vejer for meget.



Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: