TJEK PÅ TALJEMÅLET
TJEK PÅ TALJEMÅLET

Du finder dit taljemål ved at måle omkredsen lige midt imellem det nederste ribben og det øverste af hoftekammen. Se i tabellerne for taljemål nede i artiklen, hvor højt det må være.

Taljemålet er vigtigere end dit BMI

Frem med målebåndet: Dit taljemål siger mere om din sundhed end dit BMI-tal, viser ny forskning.

Har du et lille bildæk på maven, er det desværre ingen trøst, at du er normalvægtig ifølge dit BMI, body mass index. Ny forskning viser en klar sammenhæng mellem taljemålet og risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme, kræft, åndedrætsproblemer og for tidlig død.

Amerikanske forskere har samlet data fra 11 undersøgelser med mere end 600.000 deltagere fra hele verden. De konkluderer, at mænd med et taljemål på 109 centimeter eller derover har 50 procent højere dødelighed end mænd med et taljemål på under 89 centimeter.

Din dødelighed vokser med dit taljemål

Sammenhængen mellem taljemål og risiko for sygdom ses også hos folk med et normalt BMI. Forskerne advarer derfor om, at BMI kan være misvisende, da det ikke siger noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.

  • Den nye undersøgelse viser, at hver gang taljemålet udvider sig med fem centimeter, stiger dødeligheden med syv procent.

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd holder sig under 94 centimeter rundt om taljen. Ved mellem 94 og 102 centimeter er der forøget risiko for at blive ramt af diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. Viser taljemålet over 102 centimeter, er risikoen markant forøget.

Du kan nemt og hurtigt beregne din BMI med vores BMI beregner.


Sådan måler du dit taljemål

Brug et helt almindeligt målebånd. Har du kun en tommestok, så brug en snor, som du bagefter kan måle med tommestokken.

Du finder dit taljemål ved at måle omkredsen af din krop lige midt imellem det nederste ribben og det øverste af din hoftekam. Sæt en hånd i siden, og føl dig frem til underkanten af dit nederste ribben. Med en anden finger finder du overkanten af dit hofteben. Slå målebåndet (eller snoren) rundt om maven midtvejs mellem de to steder. For at få en præcis taljemåling skal du puste ud og prøve og slappe af i mavemusklerne, mens du måler.

Det siger taljemål om din vægt og sundhed:

 

Taljemål for kvinder

 
  Taljemål under 80 cm Normal vægt - lav risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Taljemål på 80-88 cm Let overvægt - let øget risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Taljemål over 88 cm Overvægt - stor risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Tabel for taljemål - kvinder  
   



 

Taljemål for mænd

 
  Taljemål under 94 cm Normal vægt - lav risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Taljemål på 94-102 cm Let overvægt - let øget risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Taljemål over 102 cm Overvægt - stor risiko for fedmerelaterede sygdomme  
  Tabel for taljemål - mænd  
   

Tag hoften med i taljemålet

Tabellerne for taljemål er dog  - som med  BMI-tallet - heller ikke en 100 % sikker metode til at afgøre, om man har en sund vægt. Er du fx meget høj og har kraftig knoglebygning, kan dit taljemål godt signe sig over de kriminelle 80 cm (for kvinder) eller 94 cm (for mænd) - uden at du dermed har en usund mængde fedt eller fedtfordeling.

Så med taljemålet kan det være en fordel at tage din hoftes omfang med i betragtning og udregne det såkaldte talje-hofte-ratio (THR). Det mål fortæller, om du har en sund fedtfordeling på kroppen. Altså om den har den usund æbleform, hvor fedtet er koncentreret rundt om livet - eller den sundere pæreform, hvor tyngden  er omkring hofter og lår.

Her er der - som med det rene taljemål - også forskel på, hvad et sundt mål er for hhv mænd og kvinder. Du kan se hvad Talje-hofte-ratio skal være - og nemt udregne tallet her:

Beregn talje-hofte-ratio

Source #Mayo Clinic.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: