© Colourbox

Får en slankekur mine muskler til at skrumpe?

Jeg vil gerne på slankekur, men er nervøs for, om det vil få min muskelmasse til at skrumpe? Jeg styrketræner 2-4 gange om ugen og vil fortsætte med det.

Nej, du skal ikke være bekymret for din muskelmasse, mens du er på slankekur. Hvis du – som du skriver – fortsætter med at styrketræne 2-4 gange om ugen, vil du som minimum bevare din nuværende muskelmasse – også selvom du skærer ned på kalorieindtaget for at tabe dig.

De fleste af os indtager dagligt flere kalorier, end vi har brug for, så ved at gå på

slankekur

vil du sandsynligvis blot komme ned på et kalorieniveau, der får mængden af kropsfedt til at svinde ind, men ikke så langt ned, at kroppen begynder at tære på din muskelmasse.

Via det første måltid efter din styrketræning kan du desuden sørge for, at musklerne får de nødvendige byggesten. Spiser du et proteinfyldt mellemmåltid inden for de første 20-30 minutter efter træning, giver du kroppen protein til at vedligeholde muskelmassen. Snup fx 2 dl skyr med lidt frugt og mysli eller en grovbolle med 3-4 skiver kødpålæg.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: