© Istock

Kan jeg tabe mig ved at gå?

Jeg skal tabe nogle kilo, før jeg kan begynde at løbe. Kan jeg bruge gåture som motion? Hvor langt og hvor hurtigt skal jeg gå, før det har en effekt på min vægt og sundhed?

Vandre- og gåture er glimrende motion, der gavner din generelle sundhed og samtidig fyrer op under din kalorieforbrænding.

Sundhedsstyrelsen anbefaler en gåtur i rask tempo af en halv times varighed hver dag for at nedbringe risikoen for fx hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Eksperter har omregnet den anbefaling til de berømte 10.000 skridt, som du sikkert har hørt, at vi alle bør tage hver dag.

Hvis du vil bruge de 10.000 som mål, kan en skridttæller være et godt og motiverende træningsredskab. Skal gåturene støtte din slankekur, skal du dog satse på at gå længere – her vil 16.000 skridt i løbet af dagen (det svarer cirka til en 10-km-gåtur) være et godt bud.

En mand på 90 kilo vil typisk forbrænde 400-500 kalorier ved at tage 16.000 skridt, hvilket er det samme antal kalorier, som han ville kunne forbrænde ved at løbe en 30-40 minutter lang tur i moderat tempo. Gåturen tager længere tid, men er en god og skånsom motionsform.

Vil du have endnu flere tips til at få bugt med mavefedtet, så læs med i Aktiv Træning hvor du får alt om de nyeste metode til varigt vægttab. Klik her og få vores særtilbud på 3 magasiner for KUN 89 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: