10 løbemyter ny forskning lægger i graven artikel
© Aktiv Træning

10 løbemyter ny forskning lægger i graven

Løbeverdenen er fuld af halve sandheder. I det nye nummer efterprøver vi en stribe sejlivede løbemyter – og vi kan love, at forskningen finder de fleste af dem for lette. Få en forsmag på artiklen her.

12. august 2019 af Lasse Lyhne

10 løbemyter ny forskning lægger i graven 

1. Løb er det bedste slankemiddel  

Skal du tabe dig, skal du i gang med at løbe. Løb er i manges øjne den direkte – og måske eneste – vej til et vægttab, men det er en myte, der intet hold har i virkeligheden. For det første gælder det helt generelt, at vil du tabe dig, skal du kigge på det, du spiser. 

Det er langt nemmere at skære i energiindtaget end at øge energiforbruget. Skal du fx forbrænde 1 kg fedt på en uge, kan det ske gennem kosten, ved at du dropper slik og kage og gemmer rødvin, sodavand og caffe latte til weekenden. 

Skal den overflødige vægt i stedet brændes af via løb, skal der altså løbes omkring 100 km (hvis du vejer 70 kg). Det er nok en distance, de færreste kan overkomme eller tåle på én uge. 

Træning er dog et betydeligt aspekt af det at tabe sig, men kombinér gerne løbet med styrketræning, cykling, svømning eller en lang gåtur.

2. Strækøvelser mindsker ømhed 

Nej. Ligesom du ikke skal strække voldsomt ud før en løbetur, skal du heller ikke gøre det bagefter. Muskler og sener er slidte og trætte efter træningen, og begynder du at strække i dem, risikerer du at forværre de små overrivninger og blødninger, som træningen har forårsaget. 

Er udstrækning så altid en dårlig idé? Nej, men for løbere er smidighed ikke et ubetinget gode. Stive sener giver mere stabilitet omkring leddene og er mere elastiske. 

Mange kan dog have godt af at arbejde med smidigheden omkring hoftebøjerne. Her er vi ofte stive, så øget smidighed vil give et mere dynamisk og aktivt løft af benet. Lav smidighedstræningen på dage, hvor du ikke løber – eller efter en let løbetur.

3. Løb giver slidgigt 

På en typisk 10-km-løbetur tager du 7.000-8.000 skridt, og for hvert af disse skridt hamrer du 2,5-3 gange din egen kropsvægt op igennem benene. Det belaster ankler, knæ og hofter, og løbere får derfor oftere slidgigt end ikkeløbere. 

Ja sådan lyder logikken, men det forholder sig faktisk omvendt. I et stort metastudie fra 2017 kiggede forskerne på sammenhængen mellem løb og slidgigt, og de kom frem til, at løbere havde tre gange mindre risiko for at udvikle slidgigt end ikkeløbere. 

Faktisk var løb – sammen med det at undgå overvægt – den mest betydende faktor, når det handler om at undgå slidgigt. Teorien er, at belastningen på leddene stimulerer brusken og gør, at den holder sig stærk og robust.

Læs de mange andre myter i det nye Aktiv Træning, som er på gaden lige nu. 

Aktiv Træning nummer 8
© Aktiv Træning

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: