Nyt magasin på gaden
© Aktiv Træning

Nyt magasin på gaden

Aktiv Træning er landet på gaden og det er fyldt med spændende artikler til dig. Her kan du læse, hvad du kan glæde dig til.

7. august 2019

Aktiv Træning magasin på gaden

Det seneste nummer af Aktiv Træning er på gaden og det er propspækket med en masse spændende artikler til dig. 

Her er et udpluk af artikler, som du kan glæde dig til at læse: 

21 ting du skal undgå på landevejsraceren artikel
© Aktiv Træning

21 ting du skal undgå på landevejsraceren

Cykelsporten har en ekstremt stærk historie og kultur. Bogen med nedskrevne regler er tyk, men dog intet at regne mod bogen med uskrevne regler.

Der er normer, kodekser og kutymer for alt, og det er bittesmå detaljer, der, for de garvede ryttere, afslører, om du er helt grøn novice eller naturligt hører med ‘i klubben’. Her er 21 ting, du nok bør undgå, hvis du vil slippe for skæve blikke.

Ultralangt at løbe artikel
© Aktiv Træning

Ultralangt at løbe

Den amerikanske løbsarrangør Lazarus Lake er blevet en legende ved at arrangere løb, der på ingen måde stryger løberne med hårene. Når han står bag et arrangement, kan du glemme alt om opvarmningsshow, goodiebags, medaljer, forplejning, massage, og hvad man som glad motionsløber ellers er vant til at forvente. 

Her er den primære gevinst for deltagerne lidelse. I foråret blev hans løbskoncept Backyard Ultra for første gang afviklet i Skandinavien, og det havde prominent besøg af manden selv. 

Vi sendte den danske ultraløbsveteran Thure Kjær afsted for at se, hvordan løbet spændte af, og for at snakke med hovedpersonen om løbet og om livet – og hvordan de to ting hænger sammen.

10 løbemyter ny forskning lægger i graven artikel
© Aktiv Træning

10 løbemyter ny forskning lægger i graven

Løbeverdenen er fuld af halve og kvarte sandheder, og nye som garvede løbere kan hurtigt blive forvirrede over alle de velmenende råd og tips, man støder på i sine bestræbelser på at gøre det rigtige. 

Mange af disse råd har endda etableret sig som uomtvistelige fakta uden på nogen måde at være det. Vi vejer og efterprøver en hel stribe sejlivede løbemyter – og vi kan godt love, at forskningen finder de fleste af dem for lette.

Derudover får du de bedste strykeøvelser for armene, stortest af cykeltrøjer, tips til de flydende kalorier, samt meget meget mere.  

Vi ses i det nye nummer af Aktiv Træning. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: