Nyt magasin på gaden

Det nye Aktiv Træning er på gaden og det er propfyldt med spændende indhold til dig. Her får du et smugkig i, hvad du kan glæde dig til i det nye magasin.

14. november 2019 af Redaktionen

Nyt Aktiv Træning på gaden

Så er det nyeste nummer udkommet og det er fyldt med en masse spændende artikler til dig. Her er et lille udpluk af noget af det du kan glæde dig til. 

WATT - få mere styr på din træning end nogensinde før ...

Wattmåling er en af de mest markante teknologiske landvindinger inden for løb de sidste år, og meget tyder på, at watt vil revolutionere den måde, vi træner og konkurrerer på. Watt kan give os et realtime-tal på, hvor meget energi vi forbruger, og det kan bruges til alt fra at måle formfremgang og løbeøkonomi til at disponere kræfterne minutiøst under en løbetur eller en konkurrence.

Få styr på væskebalancen - Drikker du rigtigt?

Drik vand! Så simpelt lyder ét af de ti officielle kostråd, som du (forhåbentlig) følger hver dag. Men hvor meget skal du egentlig drikke, hvorfor, og hvad tæller med i regnskabet? Vi gør dig klogere på de livsvigtige dråber, så du hverken udtørrer eller drukner din krop.

11 frostsikre tips til den iskolde landevej

Vind, regn og kuldegrader sætter din landevejscykling på en alvorlig prøve. Her får du en stribe kontante fif til at race videre gennem vinteren – og ikke mindst ramme foråret i køreklar cykelform.

Højt i nord

6 krævende bjergløb med i alt 90 km og grumme 5.000 højdemeter løbet over 8 dage – Tour de Fjällmaraton går for at være et af Skandinaviens barskeste trailløb, og der er afgjort ikke meget touring over den svenske manddomsprøve for seriøse trailløbere. Vi snørede trailskoene og løb med, da startskuddet bragede i fjeldbyen Åre i den svenske midsommer.

Derudover kan du også se frem til artiklen "De glemte muskler", 24 gode udfordringer i december, 10 løbefælder du skal undgå, den 4. del af styrkeskolen, nye anmeldelser og meget meget mere. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: