Det nye Aktiv Træning
Det nye Aktiv Træning

Nyt magasin på gaden

Det nye Aktiv Træning er på gaden og det er propfyldt med spændende indhold til dig. Her får du et smugkig i, hvad du kan glæde dig til i det nye magasin.

27. februar 2020 af Redaktionen

Nyt Aktiv Træning på gaden

Så er det nyeste nummer udkommet og det er fyldt med en masse spændende artikler til dig. Her er et lille udpluk af noget af det du kan glæde dig til.

Planlæg dig til løbesucces

Et af de vigtigste redskaber i jagten på den gode løbeform er en kalender. Ved at planlægge din sæson nu og inddele den i intelligente faser vil du ramme sommeren bedre løbende end nogensinde før. Vi guider dig til de 4 optimale træningsperioder.

Løft hele livet

Styrketræning er din bedste chance for ‘evig ungdom’. Ny forskning viser, at træning med vægtene effektivt kan bremse de fysiske og mentale alderstegn, vi ellers har opfattet som en uundgåelig del af at blive ældre. Og det er aldrig for sent at komme i gang. Det er den 72-årige John Terragni et levende bevis på. Han begyndte at løfte vægte for tre år siden, og nu har han verdensrekorden i bænkpres i sin aldersklasse.

Hold vægten efter et vægttab

Efter en kur er du både en del kilo lettere og mange erfaringer rigere. Bruger du disse erfaringer i din nye livsstil efter kuren, er det meget lettere at holde fast i vægttabet. Få de allerbedste tips til, hvordan du undgår at tage de tabte kilo på igen.


Kvinderne sejrer stort i ultrasporten

Der sker opsigtsvækkende nyt i de hårdeste og mest vanvittige lange konkurrencer, der findes: Gang på gang er det en kvindelig atlet, der hiver sejren hjem foran mændene. Og det er, uanset om det er til fods eller på cykel. Tendensen i ultrasporten er klar, og de kvindelige atleter har slået fast, at de er stærke og ligeværdige konkurrenter til sejren.

Japansk for begyndere

Okonomiyaki – svært at udtale, nemme at lave. De sprøde kålpandekager er en klassiker i det japanske hverdagskøkken, og de kaldes også for japanernes svar på pizzaen, primært fordi du kan toppe dem med alverdens spændende fyld. Her får du 6 bud på lækre og sunde kålpandekager – inspireret af den japanske okonomiyaki, men med råvarer, der kan findes i ethvert dansk supermarked.

Derudover kan du også se frem til artiklerne "Skal jeg træne når…”, ”Grej til restitution” og ”Høj puls – til vands, til lands og på alpetoppe”. Vi giver dig også en ny udgave af styrkeskolen, samt en masse nye anmeldelser af nye produkter på markedet. Du får alt dette og meget, meget mere i den nyeste udgave af Aktiv Træning.

Vi ses i magasinet! 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: