Læs også

Drej og kør

Produktinfo Mountainbikestøvle i Gore-Tex med 4 velcrospænder og neoprensok, der slutter op om anklen. Overdel i kunstlæder og nylonvæv. Passer til SPD- eller Egg Beater-pedaler. Str. 38-48.

Varm skovstøvle til mountainbike

Kører du mountainbike i vinterskoven, holder MW80-støvlen fødderne varme og tørre.

Shimano SH-MW80 | |

Kvalitet: Materialekvaliteten er god. Sålen er dog lidt vel glat.

Pasform: Pasformen er behagelig, og ankellukningen lukker tæt til.

God til prisen: 1.499 kr. er halvpebret, men dine fødder bliver henrykte.

Konklusion: Shimano-støvlen holder fødderne varme og tørre selv i mudder, sjap og 2-cifrede minusgrader, så du får mere ud af din cykeltur. De koster ganske vist lidt, men til gengæld skåner du dine sommercykelsko hele vinteren – og har varme fødder.

Pris: 1.499 kr.

www.shimano-nordic.com

Vinterkulden kan være dræbende for træningslysten på mountainbiken. Her kan frosne hænder eller fødder hurtigt gøre en ellers sjov cykeltur til en pinefuld oplevelse. En glimrende løsning på frosne tæer og fødder er Shimanos SH-MW80-støvle.

Det er ganske vist en halvpebret løsning, men til gengæld beskytter den både mod sjap, mudder og slemme minusgrader. Vi har kørt timelange ture i hård frost, uden at kulden på noget tidspunkt sneg sig ned i fødderne. Også når vi måtte af cyklen og stikke fødderne ned i sjap og mudder på skovstierne, holdt skoene fødderne varme og tørre.

Det skyldes først og fremmest den glimrende aflukning. En robust neoprensok rækker op om anklen og forsejles med en solid velcrolukning. En lille anke er den gummiagtige sål, der ikke har det bedste vejgreb, hvis man fx skal løbe med cyklen op ad en isfyldt bakke.

Tilbud til dig: Genial træningstrøje fra Craft

Blød, let og elastisk. Craft har lavet en superfed træningstrøje, der sidder tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Og så kan den blive din for KUN 99,50 kr. Trøjen fås både til mænd og kvinder, og den kan bruges til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven til træning i fitnesscenteret eller en løbetur. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere dage fungerer godt som yderste lag. Trøjen er designet med et hul ved håndleddet, som du kan stikke tommelfingeren igennem. På den måde kan du trække ærmet udover håndryggen og holde hænderne varme på de kølig dage. Lige nu kan du få trøjen sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto. I alt 149 kr.) Læs meget mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: