Læs også

God pude

Gode tri-tights

Med Fusions triatlon-shorts er du godt klædt på til både cykeltræning og løbeture.

Fusion Power Short Tight | |

Pasform: Den lave talje deler vandene, men overordnet er pasformen i top.

Kvalitet: Materialekvalitet og forarbejdning holder et højt niveau.

God til prisen: Går an – vurderet som allroundtights til både løb og cykling.

Konklusion: Søger du et par tights, der både klarer cyklingen fornemt og er rare at løbe i, kan vi varmt anbefale Fusions korte tights. Ydermere slutter Power Short Tight solidt til om musklerne og giver lidt ekstra støtte.

Pris: 600 kr.

www.fusion.dk

Du behøver ikke at være skarpsleben triatlet for at kunne sætte stor pris på Fusions korte triatlontights. Den indsyede lille pude i skridtet sikrer overraskende effektivt, at længere tid i cykelsadlen bliver en absolut tålelig oplevelse. Som løbetight er Power Short i sig selv en fornøjelse med den bløde foring. Og efter en svømmetur tørrer bukserne lynhurtigt – også den tynde pude.

Selve tightsene er fremstillet i et relativt kraftigt, næsten neoprenagtigt stof, der klemmer godt sammen om lårene og herved undertrykker muskelvibrationerne. Effekten af dette er omdiskuteret i videnskabelige kredse, men vi syntes godt om Fusions løsning her.

Kun på varme dage vendte stoffets evner sig til et minus, for det kraftige stof er ret varmt og mindre åndbart end i så mange andre korte tights.

Der er ingen lommer i bukserne. Det giver mening under konkurrencer, men til træning savner vi nu et sted at gøre af nøglerne. Det lavtaljede snit skulle vi vænne os til, men generelt er pasformen i top.

PRODUKTINFO:

Korte triatlontights i muskelkomprimerende lycra. Tyndt frotté-indlæg i skridtet. Miks af snøre og elastik i livet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: