Mand træner intervaller på gravelcykel
Gravelcykel?

Intet problem. Vi viser dig her, hvordan du kan træne intervaller på din ædle ganger. 

© Fusion

Træn intervaller på din gravelcykel

Stigningsintervaller er en let måde at få intensitet banket ind i din graveltur.

26. april 2021 af Thure Kjær

Intervaller? Nej, det er ikke noget, jeg gør mig i, jeg kører jo gravel. Sådan reagerer mange, når det famøse ‘I’-ord bliver bragt op i forbindelse med træning, og det er såmænd forståeligt nok. For gravelcykling er nærmest synonym med at hygge sig på lækre grusvejsstykker og trille rundt og opdage nye, ukendte hjørner af din baghave med et lettet smil på læben. Men faktum er, at jo bedre form du er i, jo længere kan du holde til at cykle, og desto mere behagelige bliver dine lange ture. Samtidig er højere intensitet med til at sætte turbo på afhændelsen af de overflødige kilo hist og her. Alt det kan du booste ved at indlægge intervaller i træningen, og stigningsintervaller er et nemt værktøj, som du kan hive op af baglommen, uanset hvor og hvor ofte du kører.

>> FÅ MASSER AF tips til din træning, motivation, konkurrencer, opskrifter og forslag til øvelser direkte i din mail. Klik her for at få vores populære nyhedsbrev. <<

Dit træningspas

Opvarmning: 

● Kør 15-30 minutter med let stigende intensitet. Slut evt. med nogle korte accelerationer, hvor pulsen lige kommer op.

● Pointen er at finde et punkt, hvor du er varm nok til, at du kan yde optimalt uden at være træt.


Passet:

● Udvælg en strækning på din tur, som det tager cirka 4-5 minutter at gennemkøre. Den må meget gerne slutte opad.

● Start roligt ud. Det vil sige, at dit åndedræt skal være roligt fra starten.

● Øg gradvist tempoet og belastningen. Hav fokus på dine gear, så du, i takt med at intensiteten stiger, ikke sejtrækker eller ‘spinner’ i pedalerne.

● Luk mere og mere op for gassen, og hav fokus på at holde presset.

● Det sidste stykke af dit interval (svarende til de sidste 30-40 sek.) er slutspurten, hvor du skal ramme din topintensitet og kunne holde den til slut.

● Træd til sidste meter. Hvis du må give op, inden intervallet er færdigt, skal du næste gang have fokus på at blive bedre til at fordele dine kræfter.

● Tril 2-3 minutter, og gentag. Kør i alt 4-5 intervaller.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvilket sundhedsråd har du sværest ved at følge?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: