Mand på racercykel
© iStock

Undgå nakkesmerter på racercyklen

Smerter i nakken efter en tur på cyklen kan skyldes at du kigger mere frem og op end ned. Du kan nemt forebygge smerterne med disse to gode strækøvelser.

15. april 2019 af Redaktionen

Kan jeg undgå nakkesmerter på racercyklen?

Jeg har efter mine cykelture tit ondt i nakken. Hvordan kan det være, og har I nogle gode øvelser, der kan hjælpe på smerterne? 

SVAR: Dine smerter skyldes din position, fordi du på cyklen kigger mere frem og op end ned. Du knejser med nakken og udsætter så nogle små muskler under kraniet for en enorm spænding. 

De bliver overbelastet og udvikler såkaldte triggerpunkter (punkter i muskelfibrene, som trækker sig sammen). Det giver smerter i hele nakkeregionen. Blodcirkulationen stopper, og der opstår mælkesyre i de små muskler.

Du kan forebygge smerterne ved at lave nogle strækøvelser for nakken. En bedre indstilling af din cykel kan også hjælpe.

2 gode nakkeøvelser 

  1. Lang nakke
    Lav dobbelthage, mens du trækker dit hoved tilbage, til det trækker i dine nakkemuskler. Undgå at bevæge overkroppen. Hold positionen nogle sekunder, og gentag.

  2. Lang nakke m. pres 
    Lav dobbelthage som i første øvelse. Pres så let med den ene hånd på din hage (lidt nedad) og den anden hånd på baghovedet (fremad). Hold positionen, og gentag.

Lang nakke og lang nakke med pres illustrationer.
© Aktiv Træning

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: