Kvinde smugspiser fra køleskabet
© iStock

5 ting, du med garanti gør, hvis du er en smugspiser

Vi, der smugspiser, indtager en del kalorier i løbet af en dag, som vi slet ikke er opmærksomme på. Hvis du er en smugspiser, så falder du helt sikkert i disse fælder.

20. marts 2017 af Sofie Thomasen Rasmussen

1. Hvis ingen har set det, så tæller det ikke

Du har liiiige en time, inden kæresten kommer hjem. Hovsa, så har du slugt en bolle med nutella, to flødeboller og en håndfuld nødder. Så længe bevismaterialet er skaffet af vejen, så tæller det ikke.

2. Du spiser kun ét stykke kage ... Plus det løse

Når der er kage, skal du selvfølgelig kun have et lille stykke – #MinKropErMitTempel. Okay, det ene stykke smagte altså virkelig godt, så en lille-bitte-mikro-hapser mere skader ikke. En hapser bliver til fem, og pludselig har du indtaget det, der svarer til 3 stykker kage.

3. Du spiser en snack, mens du laver en snack

Det er for tidligt til aftensmad, så en lille snack er på sin plads. Mens du smører din knækbrødsmad med ost, får du kørt lidt mørk chokolade, en håndfuld mandler og en enkelt skive ost ind - helt uden at tænke over det.

4. Du spiser et halvt måltid, mens du laver aftensmad

Du er i fuld gang med at lave spaghetti bolognese til aftensmad. Spaghettien smager du op til flere gange, mens det koger færdigt, du kører flere skefulde bolognese ned, mens du "smager den til", og salaten hapser du konstant af.

5. Du spiser et halvt måltid, mens du rydder af bordet

Aftensmaden er spist, og du er godt mæt. Alligevel får du kørt lidt ekstra ned, for "der er ikke nok til at gemme, men det er synd at smide det ud".

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: