Ja. Der er i hvert fald påvist en klar sammenhæng mellem en række kræftformer og overvægt. Det er imidlertid vanskeligt at undersøge de præcise følger af overvægt.
Man bliver typisk overvægtig eller svært overvægtig på grund af dårlige kostvaner og for lidt motion. Spørgsmålet er så, om det er selve fedmen, manglen på motion eller den usunde mad, som er årsag til kræften. Det kan være svært at skille ad, og der er muligvis tale om en kombination af flere faktorer.
Overvægt øger bl.a. risikoen for kræft i tarm, spiserør, nyrer og lever.