Øg din forbrænding med NEAT

Ved at skrue op for din NEAT, kan du øge din forbrænding i løbet af dagen. Bliv klogere på begrebet og hvordan du kan bruge det her.

16. maj 2019 af Dina Christiansen

For mange består hverdagen af lange travle dage i en kontorstol, hvor det kan være svært at finde tid til motion og bevægelse. Det er dog muligt at få mere bevægelse ind med nogle simple vaner i hverdagen. 

NEAT står for Non Exercise Activity Thermogenesis og er en betegnelse for alt den spontane bevægelse, som du laver i løbet af dagen. Det er altså den energi, du bruger på alt andet end at sove, spise og træne.

Vi har samlet 8 gode råd til at øge din NEAT både derhjemme og på arbejdspladsen. Det betyder mere end man lige umiddelbart tror. 

På arbejdspladsen:

1. Vælg toilettet og kaffemaskinen, der ligger længst væk, så du får nogle skridt på kontoen.

2. Hold 5 aktive minutter pr. time, hvor du går en tur op og ned af trapperne, laver nogle øvelser eller går udenfor og går en rask tur.

3. Lav konkurrencer med kollegaerne. For eksempel tæl skridt konkurrence.

4. Udnyt hvis der er hæve/sænke borde og skift mellem at sidde og stå op.

I fritiden

1. Vælg cyklen frem for bilen eller det offentlige. Det er især oplagt at udnytte, når vejret og godt, så kan du samtidig nyde det gode vejr.

2. Hiv venner eller veninder med ud på en gående kaffedate i stedet for at mødes på cafeer eller restauranter.

3. Vælg altid trapperne frem for elevatoren.

4. Ryd op og gør rent oftere. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: