Der er mange mønstre der kan brydes
Spise sundt, drikke mindre alkohol, dyrke mere motion, droppe smøgerne – særligt i januar står de gode intentioner i kø for at blive indfriet, men der går sjældent lang tid, før alt er tilbage ved det gamle. Det tager nemlig lang tid at vænne sig til nye vaner. En undersøgelse blandt 96 personer har vist, at det i gennemsnit tager 66 dage at vænne sig til en ny vane – fx at spise frugt eller løbe 15 minutter hver dag.
Studiet viste også, at det er nemmere at tage en ny vane til sig end at lægge en gammel fra sig. Hvis man skal lægge en vane fra sig, er der størst sandsynlighed for succes, hvis man erstatter den med noget andet, ligesom eksternt pres ikke virker lige så motiverende, som hvis man gør noget for sig selv.
Hvad er en vane?
En vane er en handling, der oftest udføres automatisk uden et bevidst tiltag. Vanen udløser tit en positiv følelse, og derved fanges man i et loop, hvor man gentager handlingen for at få belønningen.
De sværeste vaner at bryde
Hvis man ser bort fra cigaretter og stoffer, er her nogle af de vaner, folk finder sværest at bryde:
Tjekke mobil / Bande / Bide negle / Afbryde andre / Vippe med benet
Kilde: European Journal of Social Psychology