trætte mennesker på hotelværelse

Vi er typisk mest plaget af jetlag, når vi rejser mod øst. 

Sådan slipper du for jetlag på ferien

Undgå at føle dig som en zombie på ferien med de her tricks.

4. juli 2022 af Jesper U. Larsen

Jetlag kan give en kedelig start på ferien, men du kan selv gøre meget for at undgå udmattelse, søvnproblemer, mavebesvær og andre irriterende symptomer. 

Her er 7 nemme og effektive tips til en ferie uden jetlag: 

  • Forbered dig i dagene op til, at du skal afsted, ved gradvist at rykke dine spise- og sengetider, så de nærmer sig den nye tidszone. Skal du rejse østover, så væn dig til at gå lidt tidligere i seng og stå lidt tidligere op – og senere, hvis turen går mod vest.

  • Stil dit ur, så det passer til tiden på feriestedet, allerede når du sætter dig i flyet. Så forbereder du dig mentalt og kan tilpasse din søvn i flyet.

8 ure med forskellige tidszoner
Tidsrejsen starter allerede i flyet.

Sæt uret frem eller tilbage, så snart du sætter dig i flyet. Så begynder du mentalt at forberede dig på en ny tidszone.

kvinde på fly drikker vand
Hold dig hydreret.

Det kan være fristende at ty til koffein eller måske en tidlig ferie-drink på flyet. Men gør din krop en tjeneste og læg ud med rigeligt vand.

  • Drik rigeligt med væske på flyet, men undgå alkohol og koffeinholdige drikke. Begge kan forværre symptomerne på jetlag ved at gøre dig dehydreret og forstyrre din søvn.
  • Bevæg dig i flyet. Hold gang i dit blodomløb ved at rejse dig op mindst én gang i timen.

  • Lander du tidligt på dagen, kan en powernap på 30-60 minutter være o.k., men ankommer du efter frokost, så prøv at holde dig vågen helt til aften.

  • Dagslys er afgørende, når dit biologiske ur skal stilles. Er det dag, når du lander, så ophold dig så meget udenfor i lyset som muligt.
lille smilende pige med store solbriller kigger mod solen
Juster dit indre ur med masser af dagslys.


  • Motion modvirker jetlag. Det kan være en god idé at træne på samme tidspunkt af dagen, som du gør derhjemme – men acceptér, at du måske ikke kan træne helt så hårdt som normalt, hvis du føler dig tung og træt.  

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: