Der er tidspunkter, hvor vi bare ikke orker. Og andre, hvor vi er lige i stødet til en omgang hygge under dynerne. Men hvornår præcis i løbet af en uge er der størst chance for, at du og din partner har lyst til at dyrke sex? Det giver en ny undersøgelse svaret på.
Lagengymnastikken under luppen
Her har 2000 personer i parforhold besvaret en række spørgsmål om deres sexliv, og der viser sig en tydelig tendens af, at weekenden er bedst til de intime stunder. Men ikke altid i forbindelse med en romantisk kæresteaften, for faktisk er morgensex den store vinder.
Det mest sexede tidspunkt på ugen
Helt præcist er søndag kl. 9 det tidspunkt, hvor allerflest par dyrker sex, hvilket kan skyldes, at vi føler os afslappede og har god tid. Ser vi bort fra søndag morgen, er lørdag generelt den mest populære dag om ugen til lagengymnastik, hvorimod mandag tager prisen for den mest usexede dag. Mandag kl. 20.15 er nemlig det tidspunkt, hvor allerfærrest par dyrker sex.
Se top-5 over de mest og mindst populære tidspunkter at dyrke sex i parforholdet
Mest populært:
1. Søndag kl. 9.00
2. Lørdag kl. 22.30
3. Lørdag kl. 23.30
4. Fredag kl. 22.30
5. Lørdag kl. 10.30
Mindst populært:
1. Mandag kl. 20.15
2. Mandag kl. 19.30
3. Tirsdag kl. 17.30
4. Tirsdag kl. 21.00
5. Torsdag kl. 8.00
Kilde: Superdrug