© istock

3 tips til supersøvn

Din søvn er afgørende for, om du opnår de resultater af din træning, du drømmer om

19. oktober 2020 af Jesper U. Larsen

Forskerne er de senere år blevet meget klogere på sammenhængen mellem søvn og præstationer, og de er ikke i tvivl: Du kan sove dig både stærkere, hurtigere og sundere.

Her er 3 af de bedste tips til god søvn

Undgå alkohol

Det er en meget dårlig idé at bruge alkohol som en slags sovemedicin. Godt nok virker alkohol sløvende og kan få dig til at falde hurtigere i søvn, men samlet bliver søvnkvaliteten ringere. Efter nogle timer bliver din søvn lettere end normalt, og du risikerer en mere urolig nattesøvn. Det er bedst helt at undgå alkohol, men et enkelt glas vin til aftensmaden vil næppe være det store problem, da alkoholen når at blive brændt af inden sengetid. 

Undgå store måltider

Sult kan sabotere din søvn, så er du sulten før sengetid, kan du godt snuppe et let måltid – fx en lille portion skyr med frugt og lidt valnødder. Men undgå store måltider, da de kan give problemer med fordøjelsen og påvirke søvnen negativt. Undgå også at indtage meget væske i de sene timer. Så er der mindre risiko for, at du skal op om natten. 

Fjern forstyrrelser 

Jo mørkere vores omgivelser er, når vi skal sove, jo bedre sover vi. Har du svært ved at få det mørkt nok i dit soveværelse, så overvej at købe nogle mørklægningsgardiner. Er der forstyrrende støj, så fjern også den så vidt muligt – eller stop et par ørepropper i ørerne. Endelig kan det være en god idé at droppe uret på natbordet – det minder dig bare om, at du for længst burde være faldet i søvn.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: