Vi kender det alle. Træningen blev ikke nået i løbet af dagen - og derfor må du i stedet tage den om aftenen for at undgå den dårlige samvittighed. Men da du endelig kan holde fyraften og lægge dig til rette i sengen, kan du mærke stresshormonerne og uroen krible i hele kroppen, mens søvnen og trætheden holder sig langt væk.
Sådan falder du i søvn efter træning
- Spis et let måltid, så snart du er hjemme efter træning.
- Drik hverken alkohol, kaffe, te, sodavand eller energidrikke.
- Tag et varmt karbad eller brusebad, en times tid før du går i seng. Dryp et par dråber afslappende lavendelolie i badevandet eller på gulvet i brusekabinen.
- Dæmp belysningen i dit hjem inden sengetid.
- Sørg for, at der er køligt, mørkt og stille i dit soveværelse.
- Undgå tv, computer, smartphone og lignende lige inden sengetid.
- Lav gerne yogaøvelser, meditation eller begge dele, inden du går i seng.