Er mænd eller kvinder bedst under pres? Forskerne har svaret

Sportsudøvere af det ene køn er markant dårligere til at holde hovedet koldt, når de er pressede, hævder et nyt studie.

15. november 2016 af Jesper U. Larsen

Mænd knækker ofte i de afgørende faser af en vigtig sportskamp, mens kvinder er langt bedre til at holde hovedet koldt og undgå gummiarm.

Det hævder israelske forskere, der har analyseret dame- og herrekampe i Grand Slam-turneringerne i tennis.

Kvinder underpræsterer mindre

– Vores forskning viste, at mænd konsekvent knækker under konkurrencepres, men hos kvinder er resultaterne blandede. Selv hvis kvinder viser en forringet præstation i de afgørende faser af kampen, er det stadig omkring 50 procent mindre end den, man ser hos mænd, siger professor Mosi Rosenboim, der er en af forskerne bag studiet.

Man har kigget på samtlige første sæt i de fire Grand Slam-turneringer i 2010 og undersøgt, i hvor høj grad de to køn forbedrer sig eller underpræsterer i de kritiske faser.

Stresshormon kan være skurk

En af de mulige forklaringer er, at niveauet af stresshormonet kortisol stiger hurtigere hos mænd end hos kvinder under stærkt pres. Og tidligere forskning har vist, at et højt kortisol-niveau udløser dårligere anden-server i tennis og desuden også ringere golf-præstationer.

Forskerne påpeger, at det bør undersøges nærmere, om samme forskel mellem kønnene også viser sig fx på arbejdsmarkedet. Ifølge dem er det en udbredt opfattelse, at mænd tjener mere end kvinder, fordi de er bedre til at håndtere pres – men noget tyder altså på, at det argument ikke holder vand.

Source #Ben-Gurion University of the Negev

Tilbud til dig: Genial træningstrøje fra Craft

Blød, let og elastisk. Craft har lavet en superfed træningstrøje, der sidder tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Og så kan den blive din for KUN 99,50 kr. Trøjen fås både til mænd og kvinder, og den kan bruges til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven til træning i fitnesscenteret eller en løbetur. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere dage fungerer godt som yderste lag. Trøjen er designet med et hul ved håndleddet, som du kan stikke tommelfingeren igennem. På den måde kan du trække ærmet udover håndryggen og holde hænderne varme på de kølig dage. Lige nu kan du få trøjen sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto. I alt 149 kr.) Læs meget mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: