Lidt travlhed kan vi alle klare, men hvis den hurtige hverdag forvandler sig til decideret stress, så er den gal. Vi har samlet 5 tydelige symptomer på stress, som du bør kende og være opmærksom på.
Stress ændrer din personlighed
Hvis du har stress, så øger kroppen produktionen af adrenalin, og det vil gøre dig anspændt. Kortisol-niveauet stiger desuden også, og giver en generel ubehag og modvilje. Samlet kan det gøre dig irritabel, rastløs, samt gøre det svært for dig at huske og holde koncentrationen.
Læs også: Fidget Cube - lille terning mod stress og uro hitter
Stress ændrer din vægt
Hvis du er stresset, så øges lysten til både fedt, sukker og salt. Det vil kunne føre til en vægtforøgelse, hvor især maveregionen er udsat.
Stress giver hovedpine
Vedvarende hovedpine er et klassisk stresssymptom. Det kan både skyldes et forhøjet blodtryk, eller muskelspændinger i skuldre og nakke.
Stress giver dig maveproblemer
En længere periode med stress, kan give dig problemer med maven og fordøjelsen. Dine tarme kan vise deres irritation ved at trække sig sammen i kramper, eller du kan lide af decideret diaré.
Stress giver søvnproblemer
Stress kommer ofte til udtryk ved søvnproblemer. Du kan have eksempelvis have svært ved at falde i søvn, vågner i løbet af natten og kan derefter ikke falde i søvn igen, samt vågner op om morgenen og føler dig langt fra udhvilet.
De nævnte symptomer kan også være udtryk for andre sygdomme, så sørg for at konsulter din læge, hvis du oplever nogle af de ovenstående.