Mand der hælder kaffe i et krus.
© iStock

6 former for (lovlig) doping

Se her, hvilke præstationsfremmende midler alle sportsudøvere kan tage med ren samvittighed.

13. april 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

Eksperimentér med lovlig doping

Der findes nogle få veldokumenteret præstationsfremmende midler, som alle løbere kan tage med ren samvittighed. De kommer ikke til at sænke din maratontid med hverken halve eller hele timer, men kan potentielt give dig de sidste minutter eller sekunder:

1. Koffein 

Har en veldokumenteret præstationsfremmende effekt på op til et par procent. Det lyder måske ikke voldsomt, men kan selvsagt være forskellen på et godt løb og en ny personlig rekord. Koffeinen påvirker nervesystemet på en måde, så du ikke registrerer træthed i lige så høj grad som ellers.

2. Chokolade 

Et forsøg med cykelmotionister viste, at efter to uger med 40 g mørk chokolade dagligt brugte forsøgspersonerne mindre ilt ved moderat hastighed og kørte længere i en 2 min. maks.-test. Indrømmet, der findes ikke overvældende mange studier på dette område, men har du brug for flere?

3. Rødbedejuice 

Flere studier har vist en øget præstationsevne efter indtag af 0,5 L rødbedejuice. Det virksomme stof er nitrat, som i kroppen omdannes til nitrit, der får blodkarrene til at slappe af og letter optagelsen af ilt. Almindelige motionister kan måske få en øget præstation på et par procent.

4. Bagepulver 

Det aktive stof natriumbikarbonat kan angiveligt gøre, at kroppen bliver bedre til at transportere mælkesyre fra muskler til blod. Dermed føles musklerne mindre pressede af mælkesyre end normalt, selvom belastningen er den samme. Bivirkningerne kan dog bl.a. være diarré, så test det før dit store løb.

5. Agurkevand 

Det er mere akuthjælp end ‘doping’, men et amerikansk forsøg har vist, at ved at drikke et shot med vandet fra et glas syltede agurker kan man forkorte varigheden af en muskelkrampe med knap 50 pct. Det kræver så, at man medbringer en lille flaske med vand fra syltede agurker til fx sit maratonløb.

6. Kreatin 

Traditionelt er kreatin blevet anvendt af styrketræningsfolket, men ny australsk forskning viser, at kreatin også kan hjælpe langdistanceatleter. Konkret viste forsøget, at der var mere at skyde med i slutspurten efter flere timers motion, når forsøgspersonerne havde taget en kreatinkur.

Vi anbefaler: Genialt løbebælte

Nu kan du opbevare din telefon, nøgler og kreditkort på en nem og sikker måde, når du træner. Med dette smarte bælte kan du nemlig have alle dine vigtige ting med på løbeturen, cyklen eller i fitnesscenteret. Bæltet har to lommer, der kan udvides og holder dine ting fast, så du slet ikke opdager, at du har dem med. Med de to lommer kan du desuden have dine nøgler i den ene, mens din telefon kan ligge sikkert og uden at blive ridset i den anden.


Den store lomme har en lille udgang dine høretelefoner på bagsiden, og så er bæltet vandafvisende, så dine ting ikke bliver våde. Lige nu kan du få det geniale bælte sammen med 2 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, for KUN 69,50 kr. (+29,50 kr. i porto og ekspedition) I ALT 99 kr. Du får også en digital løbeguide med masser af tips til, hvordan du bliver en hurtigere og bedre løber. Læs mere om tilbuddet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: