Det sker i kroppen
Den muskeltræthed, du fx kan opleve som ‘muren’ under et maraton, skyldes, at kroppen efter lang tids arbejde har opbrugt sine kulhydratdepoter (sukkerstof) og i stedet må hente brændstoffet i dine fedtdepoter, hvilket er meget mere anstrengende for kroppen.
Her får du 3 grunde til, at dine muskler syrer til:
1. Energi uden ilt
Når du arbejder hårdt, fx under en spurt eller styrketræning, kan du ikke nå at få ilt nok til dine hårdtarbejdende muskler. Musklerne må altså producere energi uden ilt (anaerobt).
I den proces ophobes der mælkesyre og andre biprodukter. Denne form for træning kan kroppen ikke holde til ret længe, og du kan efter kort tid opleve, at musklerne syrer til.
Dette er i modsætning til en roligere løbe- eller cykeltur, hvor du får ilt nok ned til de arbejdende muskler, som bruger ilten til at omdanne fx sukker til energi. Det er en let og effektiv proces, og du mærker ikke den store anstrengelse. Du kan blive ved og ved.
2. Kalium teorien
Den fremherskende teori i dag er, at ændringer i kaliumbalancen får os til at syre til. Normalt indeholder vores celler store mængder af opløste kaliumsalte, mens væsken uden om cellerne indeholder meget lidt.
Denne ulighed er en forudsætning for, at vores celler kan opfange og behandle de elektriske signaler, som hjernen udsender gennem nervebanerne for at sætte gang i musklerne.
Når du sætter dine muskler på hårdt arbejde, afgiver de kalium til væsken uden om muskelcellerne. Det bremser signalerne fra hjernen, så musklerne ikke fungerer optimalt.
3. 30 minutter efter
30 minutter til en time efter endt træning er stort set al mælkesyren væk fra musklerne, viser forskning. Det er derfor ikke en ophobning af mælkesyre, der er skyld i den træningsømhed, du kan opleve i dagene efter træning – også kendt som DOMS.
Det var ellers i mange år en populær teori. Men ligesom når det gælder muskeltræthed, ser mælkesyre også på dette punkt ud til at have haft en ubegrundet skurkerolle.