SVAR: Nogle vandrere og ultraløbere oplever, at stave kan være en hjælp, når man bevæger sig i meget kuperet terræn. Der er dog både fordele og ulemper. I et studie fra 2020, offentliggjort i Wilderness & Environmental Medicine, gennemgik man tidligere forskning på området. Her er de vigtigste konklusioner.
Det gør vandrestavene
-
BELASTNING. Stavene flytter en
del af belastningen
fra underkroppen til
overkroppen. Derfor
kan de være en idé,
hvis man gerne vil
have en helkropstræning ud af vandringen eller fx døjer
med knæsmerter og
derfor har brug for at
mindske belastningen på benene.
-
INTENSITET.
Vandring med stave
sender kredsløbet på
hårdere arbejde. Hvis
du gerne vil have
effektiv konditionstræning, kan
stavene derfor være
en fordel, men hvis
du derimod er ude
efter at bruge så lidt
energi som muligt på
turen, bør du måske
lade stavene ligge.
-
FØLELSE. Vandring med stave
kan faktisk føles mindre anstrengende, på
trods af at kredsløbet
arbejder hårdere.
Forsøg med vandring
op ad bakke har vist,
at stave medfører en
lavere RPE (rating of
perceived exertion),
som dækker over,
hvor hård træningen
føles.
- BALANCE. Brugen af vandrestave kan hjælpe dig med at holde balancen. Det gælder især, når du går med en tung rygsæk gennem uvejsomt terræn, og ved vandring nedad. Krydser du et vandløb eller et sumpet område, kan du føle dig frem, så du undgår at falde.