Mand og kvinde der løber.

Middellevetiden i Danmark er nu 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. 

© iStock

Få 10 ekstra år mere på jorden

Motion og sund kost viser sig at være vejen til et længere liv. Holder man derudover igen med alkohol og tobak, kan man forvente at se frem til endnu flere leveår.

17. september 2018 af Redaktionen

Få et ekstra årti

Vi ved godt, at det er sundt at motionere, spise sundt og alt det der. Men hvad kan man egentlig veksle de sunde vaner til i ekstra leveår? Det har forskere fra Harvard University i USA regnet sig frem til i et nyt, omfattende studie med over 120.000 deltagere. 

Og det er slet ikke så lidt. Det viser sig nemlig, at voksne, der følger fem sunde leveregler, lever mere end et årti længere end de, der ikke følger nogen af dem. De fem sunde leveregler går helt konkret ud på at spise sundt, motionere regelmæssigt, holde en sund vægt, ikke at ryge og kun drikke alkohol i moderate mængder. 

 Ved at overholde alle fem grundregler kunne deltagerne i en alder af 50 år så glæde sig over en markant stigning i deres forventede levealder. Helt præcist 14,1 år ekstra for kvinder og 12,1 år for mænd. 

Det viste studiet 

  • Kvinder, som ikke fulgte de sunde leveregler, kunne som 50-årige forvente at leve 29 år endnu. De, der fulgte alle fem, kunne se frem til 43,1 år endnu. 
  • Mænd, der ikke fulgte de sunde leveregler, kunne 50 år gamle se frem til at leve 25,5 år endnu. De, der fulgte alle fem, havde forventeligt 37,6 år tilbage. 

Følg de 5 vaner 

  1. Spis sundt:  Få godt med frugt, grønt og fuldkorn, og hold igen med rødt kød, mættet fedt og sukker. 
  2. Dyrk motion: Få mindst 30 minutters moderat motion dagligt. 
  3. Hold en sund vægt: Sørg for at holde dit BMI mellem 18,5 og 25. 
  4. Moderat alkoholindtag: Drik højst et glas (150 ml) vin om dagen, hvis du er kvinde, to, hvis du er mand. 
  5. Ingen rygning: Hold dig helt fra cigaretter og anden tobak.

Kilde: Circulation

Aktiv Træning anbefaler: Effektivt træningssæt

Vil du have en stærk krop og undgå skader? Lige nu kan du få vores store træningssæt til en helt fantastisk intro-pris. Sættet består af et mavehjul, en træningsmåtte og træningselastikker samt en stor guide med øvelser, så du kan træne hele kroppen derhjemme. Derudover får du 3 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, som hver måned er proppet inspiration, motivation og gode råd til din træning. Og det bedste af det hele er, at du får det hele for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto – i alt 149 kr.) Det har aldrig været billigere at komme i form. Læs mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: