Træn din smidighed
Smidighed og bevægelighed er to afsindig vigtige kompetencer, som forhindrer spændinger og myoser i at martre dig i en travl hverdag. Der er masser af hurtige alternativer til mere tidsrøvende yoga- og pilatestimer, når du vil forbedre din bevægelighed.
Her får du 3 måder som du kan forbedre din smidighed på:
1. Dyrk morgenyoga
Start dagen med et kort yogapas, lige efter at du er stået op. Det hjælper dig både med at løsne op i kroppen og stresse af i sindet. Pas på, at du ikke lader dig kvæle af tårnhøje ambitioner. Det er rigeligt at afse 10-15 minutter til at lave nogle få simple øvelser som fx de 3 herunder. Hold hver stilling, så det passer med 5-10 åndedrag.Barnets stilling
Sådan gør du: Sid på knæene. Læg panden i gulvet, og stræk armene frem foran dig med albuerne i gulvet. Træk vejret roligt.Hundehvalpen
Sådan gør du: Fra barnets stilling løfter du bagdelen, så knæene er placeret lige under hofterne. Læg armene strakt i gulvet. Pres håndflader og fingerspidser i gulvet, så skuldrene løfter sig lidt og ruller ud og væk fra ørerne. Lad brystet synke mod gulvet, og træk bagdelen tilbage.Hundestræk
Sådan gør du: Stå i et omvendt V. Pres hænderne i gulvet, så ryggen bliver strakt lang. Løft hælene, og stræk benene ud. Hvis du kan strække benene helt, så pres hælene i gulvet.2. Lav pausegymnastik
Nogle simple stræk gør underværker, hvis du sidder meget i en fastlåst arbejdsposition, fx foran en computer. Sæt din smartphone til at give dig en reminder en gang i timen, og lav så følgende øvelser:
- Rejs dig op, hold armene ned langs siden, og buk dig skiftevis til højre og venstre side. Gør det 10 gange til hver side.
- Kryds armene foran brystet, og rotér 10 gange til hver side.
- Buk dig dybt forover, og ret dig op, mens du strækker armene højt i vejret. Gentag 10 gange.
- Sæt dig ned i en dyb squat. Prøv at komme helt ned med bagdelen over jorden, og hvil i positionen 10-15 sek. Rejs dig op, ryst benene, og gentag øvelsen et par gange.