© Istock

Sådan får du det optimale ud af gåturen

Ingen panik, hvis du ikke når de 10.000 skridt om dagen.

19. oktober 2016 af Jesper U. Larsen

Du kender sikkert anbefalingen om, at vi helst skal gå 10.000 skridt om dagen. Men selvom du ikke når helt op på det magiske antal, kan du sagtens få gevinst. Især hvis du sørger for at gå rask til.

I en ny undersøgelse har 3.400 amerikanere fået målt deres daglige aktivitet med en skridttæller. Kun en femtedel af deltagerne nåede dagligt op på 10.000 skridt. Men selv dem, der tog mellem 5.000 og 7.000 skridt havde sundere blodtryk, taljemål og kolesteroltal – og dermed lavere risiko for livsstilssygdomme – end dem, der gik mindst.

Sæt tempoet i vejret

Samtidig var der en klar sammenhæng mellem at gå med en højere kadence (mange skridt i minuttet) og en lavere risiko for livsstilssygdomme.

Det er altså ikke kun antallet af skridt, der er vigtigt, men også at du indimellem speeder ekstra op for gå-tempoet. Ifølge forskerne er 150 minutter om ugen, hvor man går med mindst 100 skridt i minuttet, et godt mål at sigte efter.

Intervaller booster gåturen

Hvis du vil have det optimale ud af gåturen, så prøv at smide lidt intervaltræning ind undervejs, så du får pulsen op – uden at løbe.

Et eksempel på en effektiv gåtur kan være, at du starter med 1 kilometer stille og roligt. Herefter går du 5 x 2 minutter i så højt tempo som muligt. Pauserne imellem intervallerne består af 2 minutters almindelig gang. Slut af med 1 kilometers rolig gang.

Source #Medicine & Science in Sports & Exercise

Tilbud til dig: Genial træningstrøje fra Craft

Blød, let og elastisk. Craft har lavet en superfed træningstrøje, der sidder tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Og så kan den blive din for KUN 99,50 kr. Trøjen fås både til mænd og kvinder, og den kan bruges til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven til træning i fitnesscenteret eller en løbetur. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere dage fungerer godt som yderste lag. Trøjen er designet med et hul ved håndleddet, som du kan stikke tommelfingeren igennem. På den måde kan du trække ærmet udover håndryggen og holde hænderne varme på de kølig dage. Lige nu kan du få trøjen sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto. I alt 149 kr.) Læs meget mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: