Par der sidder i en sofa.
© iStock

Træning kan ikke opveje mange timer på sofaen

Personer der sidder meget ned i løbet af dagen, risikerer at blive immune over for træningens effekter, viser forskning.

14. august 2019 af Redaktionen

Derfor skal du træne 

Motion er godt for mange ting – især for kredsløbet. En times motion (eller mindre, hvis intensiteten er høj) har en helt umiddelbar effekt og renser ud i blodårerne, forbedrer insulinfølsomheden og sænker niveauerne af fedt i blodet – altså medmindre du sidder ned det meste af dagen. 

Amerikanske forskere har nemlig opdaget, at mennesker, der sidder stille i 13,5 timer eller mere om dagen og går færre end 4.000 skridt, i løbet af kort tid bliver immune over for de gavnlige effekter af motion. 

I studiet lod forskerne en gruppe på 10 utrænede mænd og kvinder sidde stille i mere end 13,5 timer om dagen i 4 dage. Herefter lod de dem løbe en time på løbebånd og undersøgte efterfølgende effekten af træningen, og der var ... ingen! 

Forsøget får forskerne til at understrege vigtigheden af hverdagsmotion såsom at gå en tur, tage cyklen til arbejde og tage trapperne. 

Kilde: Journal of Applied Physiology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: