© istock

Æg: fup eller fakta?

Har frilandshøns mere plads end skrabehøns, og er det sundt at spise æg? Vi afliver 3 myter om æg og giver i samme omgang 3 facts.

14. december 2020 af Martin Kreutzer

Der florerer stadig mange myter rundt derude, omkring æg. Så her afliver vi 3 myter og giver 3 facts, som måske gør dig lidt klogere.

Frilandshøns har mere plads end skrabehøns = Fup!
For begge slags høns gælder det, at der maks. må være 9 høns pr. kvadratmeter. I modsætning til skrabehøns har frilandshøns dog adgang til en udendørs hønsegård. 

Kolesterol i æg kan være farligt for diabetikere = Fakta!
Forskning har fundet en sammenhæng mellem et stort indtag af æg og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, særligt blandt type 2-diabetikere, hvorfor disse anbefales at holde sig til ét æg om dagen.

Kolesterol i blodet er farligt for dit helbred = Fup!
Faktisk er kolesterol et livsnødvendigt stof, der bl.a. indgår i dannelsen af kroppens celler og en del hormoner. Det er kun ved forhøjede mængder, at kolesterol kan være farligt for kredsløbet.

Brune æg er sundere end hvide = Fup!
Om æg er brune eller hvide, er helt uden betydning for sundhedsværdien. Det, der kan påvirke kvaliteten, er det foder, hønsene får. 

Det er sundt at spise æg = Fakta!
Æg indeholder et væld af sunde stoffer. Alle andre end type 2-diabetikere vil derfor ubetinget høste ernæringsmæssige plusser ved at spise op til tre æg om dagen.

Hønseæg er lige så sunde som vagtelæg = Fakta!
Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ikke forskel på æg. Om du får dem fra vagtlen, hønen eller strudsen, er derfor stort set uden betydning

Bonusfact omkring salmonellafare

2 procent af alle fødevarebetingede salmonellaforgiftninger skyldes æg, og generelt er problemet så lille, at Fødevarestyrelsen betragter det som stort set risikofrit at spise friske æg, selv når de er rå. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: