Cremet rodfrugtssuppe med kartoffel og pastinak

Alt kan gøres klar på forhånd, så gryden bare skal varmes op, og suppen bare skal blendes og smages til.

© Thomas Dahl

Cremet rodfrugtssuppe med kartoffel og pastinak

Denne cremede rodfrugtsuppe med kartoffel, pastinak og selleri er et perfekt måltid til de kolde vinterdage. Derudover tager den ikke mere end 20 minutter at lave.

29. november 2018 af Anders Karmark

Cremet rodfrugtssuppe med kartoffel, løg, pastinak og selleri 

Tid: 20 min. 

Ingredienser til 2 pers.: 

  • 1 stort løg 
  • 2 fed hvidløg 
  • 100 g kartoffel 
  • 100 g gulerod 
  • 50 g pastinak 
  • 50 g knoldselleri 
  • ½ tsk. chilipulver 
  • 1 tsk. spidskommen 
  • 1 spsk. olivenolie 
  • 8 dl vand 
  • 1 bdt. persille 
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Hak løg og hvidløg fint, og sautér det i en meget varm forvarmet gryde i 1 spsk. olivenolie. 
  2. Skær alle de øvrige grønsager i grove tern, og kom dem i gryden sammen med de resterende ingredienser. Lad det hele koge i ca. 15 min., og blend så med en stavblender, til suppen er cremet. 
  3. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis suppen er blevet for tyk. 
  4. Smag til med salt og peber, og servér en skive groft brød og lidt friskhakket persille til.

Næringsindhold pr. person:

Energi: 365 kcal 

Protein: 10,1 g 

Fedt: 9,5 g

Kulhydrat: 64,6 g

Kostfibre: 9,8 g

Super-tilbud: Stor vinterpakke til dig

Hold varmen og bliv set i mørket for KUN 69,50 kr. Lige nu kan du få en løbehue, handsker, halsedisse, LED-armbånd og LED-lys til skoen + 2 numre af Aktiv Træning til en vanvittig pris. Du får hele pakken med alle 5 dele samt 2 numre af Aktiv Træning for KUN 69,50 kr. (+ 29,50 kr. i porto). Tilbuddet gælder kun så længe lager haves. Læs meget mere her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: