Der er ingen grund til at rynke på næsen ad frossent
grønt. De såkaldt friske grøntsager fra supermarkedet mister ofte en
del af de sunde stoffer under transport og opbevaring. De grøntsager,
du køber på frost, pakkes og fryses derimod ned, så snart de er høstet,
og på den måde bevares flere vitaminer og mineraler.
4 frosne favoritter
Ærter
Danske ærter fryses
ned mindre end tre
timer efter høst, og
dermed er næsten
alle C-vitaminer intakte. Ærter mætter
godt, da de er ret
rige på protein. Brug
dem fx i pastaretter, stegte ris eller
risotto – eller til en
ærtesuppe, der kan
laves på få minutter.
Broccoli
Frossen broccoli
giver dig flere antioxidanter end den
friske, du har haft
på køl et par dage.
Husk at tilberede
den nænsomt for
at bevare de sunde
stoffer. Broccoli er
god lynstegt på
panden og kan fx
også bruges i en kartoffel-broccoli-mos.
Spinat
Der skal flere poser
frisk spinat til for at
få samme mængde
som i en frossen
pose, og den friske
bliver hurtigt trist.
Den optøede spinat
kan fx bruges i en
omelet, en tærte, en
lakselasagne eller en
pesto. Frossen kan
den fx bruges i en
smoothie.
Bønner
Du får flere C-vitaminer og polyfenoler
ved at gnaske frosne
bønner frem for
friske, som du har
opbevaret i et par
dage. Frosne grønne
bønner skal altid varmebehandles. De er
bl.a. gode i salater,
som mættende fyld
i supper eller som
bønnefritter.