1. Vælg fedt med omhu
Det gale fedt kan underminere din sundhed. Gå derfor især efter fedt fra fede fisk, avocado, nødder, kerner samt oliven- og rapsolie.
2. Komponér en sund tallerken
Et optimalt hovedmåltid rummer en proteinkilde, sundt fedt samt frugt eller grønt. Fx skyr med bær og mandler, omelet med gnavegrønt og en smoothie til eller et kyllingebryst med grønkålssalat og pesto.
3. Tag tilskud med omtanke
Har du svært ved at nå i mål med et næringsstof, fx jern pga. kraftig menstruation, eller omega-3-fedtsyrer, fordi du ikke kan lide fisk, så overvej et målrettet kosttilskud.
4. Prioritér smagen
Sund ernæring skal ikke føles som et afsavn. Frem den gode smag med krydderurter, lækre olier og dressinger samt diverse tilberedninger.
5. Hold øje med kalorierne
Alle kalorier feder, så fald ikke i fælden, hvor du fylder dig med så mange sunde sager, at vægten stikker af.