Holder skelettet i topform
Ost er godt for knoglerne, fordi indholdet af det knoglestyrkende mineral kalcium er helt i top. Det er især de faste oste, der på grund af et højt tørstofindhold placerer sig helt oppe i de kalciumrige fødevarers superliga. Indholdet af kalcium pr. 100 gram ligger mellem 900 og 1.300 mg. Sat op imod et dagsbehov på omkring 1.000 mg betyder det, at to almindelige skiver skæreost dækker rundt regnet 50 procent af din daglige mængde kalk.
Er rig på musklernes byggesten
Ost er en fantastisk kilde til proteiner af højeste kvalitet. Det gavner både din muskelrestitution og mæthed. Helt i top ligger magre skummetmælksoste, der indeholder dobbelt så meget protein som en mager kødudskæring. Den tørre parmesan ligger lige i hælene med rundt regnet 35 gram protein pr. 100 gram. Som hovedregel stiger proteinindholdet, i takt med at fedtindholdet reduceres. En mager skæreost (20+) indeholder således 20 procent mere protein end en 45+’er.
Bugner af forskellige mineraler
Det er helt klart på kalciumindholdet, at osten imponerer mest. Men i praksis er der tale om en madvare, der er leveringsdygtig i et væld af styrkende næringsstoffer. Særligt mineraler som kalium, magnesium og zink, men også en lang stribe B-vitaminer forekommer i rigt mål. Det gør, at osten bidrager med stoffer, der både gavner dit stofskifte og væskereguleringen.
Indeholder harmløst fedt
Et kritisk aspekt, som osten ofte får på puklen for, er det høje indhold af mættet fedt. Nyere undersøgelser tyder dog på, at du ikke behøver frygte ostefedtet. Så længe du undlader at spise dig tyk i ost, er der ingen negativ indvirkning på kredsløbet, hvilket godt kan overraske, når fx fløde og mættet fedt fra kød associeres til kredsløbsproblemer. De nøjagtige omstændigheder er uklare, men forskere vurderer, at det er ostens samlede profil med sunde vitaminer og mineraler og ikke mindst den bakterielle behandling, der ‘afvæbner’ fedtet.
Styrker kroppens forsvar
Tanken om at spise en madvare, der er fuld af bakterier, kan synes frastødende. Men bakterierne, der giver så meget karakter til modne oste, tilskrives store sundhedsmæssige kvaliteter. Bakterierne kan både være med til at bekæmpe skadelige bakterier i kroppen og bidrage til et stærkere immunforsvar. Der er således belæg for, at den gamle Ole og lignende oste bidrager til øget sundhed og styrke.
Har et lavt indhold af laktose
Får du ondt i maven eller andre helbredsproblemer af at drikke mælk, kan du stadig få del i mejeriprodukternes kvaliteter. Indholdet af mælkesukker er nemlig i de fleste oste ganske lavt, og derfor vil laktoseintolerante personer som regel sagtens kunne tåle et par skiver ost. Selv hvis du lider af mælkeallergi, som er en allergi mod proteiner i mælken, er løbet ikke nødvendigvis kørt. I gedeost er proteinerne af en anden type end i ost baseret på komælk. Derfor vil mælkeallergikere typisk kunne tåle denne ost.
Så fed er din ost
Se her, hvad de forskellige fedtangivelser betyder.
Plusværdi
(fx 45+)
Dækker over, hvor stor en del af ostens tørstofindhold der er fedt. Tallet kan være svært at gennemskue. Fedtindholdet i en emmentaler 45+ er fx tre gange så højt som i en rygeost 40+.
Procentværdi
(fx 25 % fedt)
Er lettere at afkode.Den viser, hvor stor en andel fedtet vægtmæssigt udgør
af den samlede ost. 25 % fedt betyder altså, at der er 25 g fedt i 100 g af
osten.
Gramværdi
(fx 30 g fedt)
Er ligesom procentværdien et udtryk for, hvor meget fedt der gemmer sig i
osten pr. 100 g.
