God, fordi:
Havregryn er geniale, da de rummer pæne mængder yderst sunde fedtstoffer. Samtidig er de en rigtig god proteinkilde, der supplerer mælkens proteiner helt fortræffeligt. Rosinerne er et super alternativ til sukker, for de tørre druer er sprængfyldte med immunforsvarsstyrkende antioxidanter. En beskeden lille pakke dækker faktisk 10 procent af hele dit dagsbehov og giver dig desuden godt med kostfibre. Kaffen er prikken over i’et, der ikke kun sender opkvikkende koffein ud i blodet, men også bidrager med ekstra antioxidanter.
Endnu bedre, hvis:
Du vælger den grovvalsede variant, der kræver mere mættende tyggeaktivitet på grund af den rustikke konsistens. Vælg minimælk eller skummetmælk til dine gryn. Det sparer dig for mælkens fedtkalorier. Fedtet bør du hellere få ved at drysse finthakkede mandler henover.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Aktiv Trænings nyhedsbrev med artikler samt markedsføring om Aktiv Træning via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere