På gader og stræder dukker stadig flere restauranter op, der kun tilbyder vegansk mad. Det afspejler naturligvis, at flere og flere vælger at leve af en vegansk diæt - altså kost, der udelukkende består af plantebaseret mad. Modsat vegetarer så spiser veganere heller ikke ting, der kommer fra dyr - som eksempelvis mælk eller æg.
Men er det sundt?
En gruppe tyske forskere har undersøgt, hvorvidt den veganske levestil giver den næring som vi behøver.
Studiet er blevet udgivet i magasinet German Nutrition Society, og her er svaret klart. Med en strikt vegansk diæt er det meget svært eller decideret umuligt at få alle de nødvendige næringsstoffer.
Disse næringsstoffer kommer man til at mangle
I særdeleshed mangel på vitaminet B12, som man får gennem kød og æg, er et problem for veganere. B12-vitamin er nødvendigt for at have normal blodcelle-formation samt optimal neurologisk funktion.
Eksperter foreslår derfor, at man tager kosttilskud, hvis man lever efter veganske principper.
Veganere vil derudover ofte være i underskud af blandt andet Omega 3-fedtsyrer, som man opnår gennem fed fisk. Også calcium, jern, zink og selenium kan være nødvendigt at modtage gennem kosttilskud. Flere af næringsstofferne kan dog opnås gennem plantebaserede alternativer, men det kræver en del research og arbejde.
Hvis man lever af udelukkende plantebaseret mad, bør man derfor besøge en diætist og jævnligt tjekke op på, om man får de næringsstoffer, som man behøver.