kvinde og barn laver morgenmad sammen
En god start.

Start godt ud og få energi til dagen.

© Colourbox

5 gode råd til en sund morgenmad

Morgenmad kan være en slem kaloriebombe for et vanedyr, men heldigvis kan du nemt gøre morgenmåltidet sundt. Vælger du de rette produkter om morgenen, får du mere energi og næring, og du får nemmere ved at regulere dit kalorieindtag resten af dagen.

1. juli 2022
  • Brug ikke sukker.

    Sød din morgenmad med tørret frugt eller frisk frugt. Det giver dig masser af immunforsvarsstyrkende antioxidanter. Og samtidig er sødmen mindre kraftig. Det gavner smagsløgenes evne til at nøjes med mindre sødme i dagligdagen.

  • Drop toastbrød og andet hvidt brød.

    Spis groft brød med mange fibre i. Fibre giver maden mere bid og svulmer efterfølgende op i maven, hvor de fylder behageligt.

  • Spis til spirende mæthed.

    Lad være med at proppe dig, til maven revner. Hjernen er 15-20 minutter forsinket, når det gælder om at sanse mætheden, så det gælder om at stoppe ved første mæthedstegn.
kvinde i køkken spiser frisk frugt
Frisk frugt.

Få masser af antioxidanter fra morgenstunden.

  • Kom op i tide.

    Det tager ufattelig kort tid at spejle et par æg eller snitte lidt frugt og grønsager. Men er du først kommet for sent ud af fjerene, smuldrer muligheden for at starte dagen med et supersundt måltid væk mellem fingrene på dig.

  • Køb ind til ugen.

    Æg, frugt, grønt, skinke, groft brød, Cultura og de andre ingredienser, som indgår i et sundt morgenmåltid, kan holde sig friske i adskillige dage. Undgå derfor, at morgenmaden strander på manglende madvarer, ved at handle rigeligt ind til hele ugen.

Få flere tips til en god og sund morgenmad.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: